Pneumatisk monteringsvejledning: push-in vs gevind, dimensionering, installation og lækagekontrol

Et 6 mm nylonrør, der trækkes lige ud af et stik ved 0,8 MPa, er sjældent en defekt fitting. I de feltrapporter, der kommer tilbage til os, er årsagen næsten altid en af ​​tre ting: Røret blev skåret med et sløvt blad, det blev skubbet ind et par millimeter fra spændetangen, eller fittingen blev dimensioneret til en 4 mm line, der senere kørte tæt på det dobbelte flow.

Den korte version: vælg fittingfamilien efter, hvor ofte samlingen skal åbnes, dimensioner den efter rørets udvendige diameter og portgevind, og accepter eller afvis installationen ved indstiksdybde og en træktest - ikke efter følelse.

Hvad en pneumatisk fitting faktisk skal gøre

Hver armatur i et trykluftkredsløb udfører fire job på samme tid, og et produkt, der er god til tre af dem, vil stadig svigte i drift:

• Forbind — forbind rør til rør, rør til gevind eller rør til en komponentport uden at ændre løbsretningen, medmindre det er meningen.
• Forsegling - hold trykket mod rørvæggen, normalt gennem en elastomerring i stedet for metal-til-metal-kontakt.
• Hold — modstå udtræk og vibrationsløsnelse. Dette er en mekanisk funktion udført af en spændetang eller en klemme, ikke af tætningen.
• Pass flow — hold den indvendige boring tæt på rørboringen, fordi hver reduktion i diameter koster tryk.

De fleste kredsløb er designet omkring ventiler og cylindre, men fittingen er normalt den billigste vare på styklisten og den mest almindelige kilde til en langsom lækage. Det misforhold er grunden til, at et fem-minutters udvalgstjek betaler sig selv: en armatur, der er en størrelse for lille, lækker ikke, den konverterer bare stille og roligt din omhyggeligt beregnede aktuatorhastighed til noget langsommere.

Fire passende familier og hvor hver enkelt hører til

Fittings er normalt grupperet efter, hvordan de forbinder, fordi tilslutningsmetoden er det, der afgør monteringstid, brugbarhed og måden, hvorpå samlingen i sidste ende vil svigte.

De tre former, der dækker det meste af maskinens rørløb, er den lige hanforbindelse, hanalbuen og hastighedsreguleringsventilen. Hvis du standardiserer en platform, skal du kvalificere disse tre først og lade resten følge.

GPC-serien lige sekskantede hankonnektorer Lige push-in fitting til portindgang, med 0–1,0 MPa arbejdstryk og slange/gevind muligheder for standardisering af rørløb. Se produkt →

Hanalbue 90° pneumatiske push-in fittings Halvfems graders push-to-connect albue til drejninger ved ventilen, tilgængelig i flere rør- og gevindstørrelser op til 16 mm og PT1/2. Se produkt →

Hastighedskontrol pneumatiske push-in ventiler Push-in hastighedsreguleringsventil til at bremse et cylinderslag, med 0–1,0 MPa arbejdstryk og GSA-modeller til sikre slangeforbindelser. Se produkt →

Lige stik til portindgang, albue, hvor løbet drejer ved ventilen, hastighedskontrol, hvor cylinderen kun skal bremses et enkelt slag.

Inde i en push-in fitting: Fem dele, fem fejlpunkter

En one-touch fitting er en lille mekanisme, og hver af dens fem funktionelle elementer fejler på en anden måde. At vide, hvilken del der gør, hvad forkorter fejlfinding betydeligt - tætnings- og gribesekvensen inde i en push-in fitting er værd at studere tredive sekunder før næste lækjagt.

1. Rør. Ydre diametertolerance og overfladefinish er en del af tætningen. En ridse langs røret bliver en lækagebane lige forbi O-ringen.
2. Udløserring. Ved at trykke på den trækkes spændetangen tilbage. At prikke den med en tang er den hurtigste måde at ødelægge grebet på.
3. Collet. Hærdede tænder bider i rørvæggen. Hver genindsættelse sløver dem lidt, hvorfor en samling, der holdt i et år, muligvis ikke holder efter det tredje vedligeholdelsesstop.
4. O-ring. Dette er den egentlige segl. Varmehærdning, uforenelig olie og afskårne kanter tegner sig for de fleste utætheder, der opstår uger efter idriftsættelse.
5. Krop og tråd. Tråden bærer den mekaniske belastning. Tætningsmiddel hører kun til på gevindet, aldrig i boringen.

Størrelse: Tallene, der bestemmer pasform og flow

To numre gør det meste af arbejdet: rørets udvendige diameter og portgevind. Alt andet - kropsmateriale, tætningssammensætning, frigivelsesstil - er en forfining af disse to.

Arealet er geometrisk: en fordobling af boringen firdobler tværsnittet. Reelt flow afhænger også af monteringsboring, bøjningsradius og antallet af albuer i løbet.

Tryk kræver samme pleje. Push-in-fittings af plastik er almindeligvis offentliggjort ved et arbejdstryk på omkring 0-1,0 MPa og omkring 0-60 °C med polyurethanrør - men røret, ikke kroppen, er normalt det begrænsende element, så bekræft figuren på databladet for det nøjagtige rør, du bruger, i stedet for det på katalogomslaget.

Tilpasning af tilpasningen til applikationen

Når først størrelsen er fast, handler det resterende valg om, hvordan leddet opfører sig frem for hvordan det passer. To familier kan både være korrekte på papiret og stadig opføre sig meget forskelligt over fem års produktion.

Vejledende sammenligning på en fempunktsskala for samme nominelle boring; profilen skifter med medier, temperatur og antallet af vedligeholdelsescyklusser.

• Hvis samlingen åbnes mere end to gange om året, vinder push-in på arbejdskraft selv ved en højere enhedspris.
• Hvis ledningen bliver varm, udsættes for vandslag eller bærer kølevæske og spåner, er gevind- og ferrulforbindelser mere tilgivende.
• Angiv forniklet messing eller 304/316 rustfrit til vask eller udendørs eksponering; plastikudløserringen er ofte den første del, der ældes under UV.
• Hvor et løb krydser et panel eller en afskærmning, skal du bruge en skotfitting i stedet for at bore et frigangshul - ellers vil røret gnave igennem i kanten.

Materialevalg er der, hvor producentens erfaring faktisk viser. Et legeme, der er bearbejdet til en høj koncentricitet, holder O-ringens firkant til røret, hvilket er forskellen mellem en fitting, der forsegler ved første samling, og en, der forsegler efter ti tusinde cyklusser. Den disciplin er en del af vores produktionsbaggrund , og det betyder mere i fittings end i næsten enhver anden pneumatisk komponent, fordi tolerancerne er små, og konsekvenserne er synlige.

Installation og lækagetest i fem trin

Størstedelen af "dårlige fittings", vi bliver spurgt om, viser sig at være installationsproblemer. Proceduren nedenfor er kort nok til at sætte et arbejdsinstruktionskort på.

1. Klip firkantet med en rørskærer, ikke sideskærer. Afgrat den indvendige kant og blæs afskæringen ud af linen.
2. Marker indføringsdybden på røret med en markør, eller brug dybderingen støbt på kroppen.
3. Skub fast, indtil røret stopper, og træk derefter tilbage med en let, konstant kraft på ca. 5–10 N for at sætte spændetænderne på plads.
4. Spænd gevindet til portspecifikationen. Brug den korrekte tætningsmasse eller en bundet O-ring, og hold begge fri af de to første gevind og boringen.
5. Trykrampe og test: 0,3 MPa først, derefter arbejdstryk. Sæbeopløsning på hver led, og en 24-timers stående test for linjer, der ikke er tilgængelige under produktionen.

Én vane forhindrer de fleste gentagne fejl: genbrug aldrig en rørende, der allerede er blevet grebet. Klip 10 mm af og start igen. Tænderne efterlader mærker, og disse mærker er der, hvor den næste lækage begynder.

Almindelige fejl og hvad de normalt betyder

FAQ: Pneumatiske fittings

Hvis du standardiserer fittings på tværs af en maskinplatform, er det praktiske næste skridt at fikse en rørserie, en gevindstandard og en tætningsmetode, og derefter kvalificere to leverandører til den samme træktest og den samme 24-timers stående trykkontrol. Den enkelte test fortæller dig mere om en pneumatisk fitting end ethvert katalogbord.